TYPESKILTE I RUSTFRI STÅL

TYPESKILTE I RUSTFRI STÅL

Stålskilte er velegnede til de mest krævende miljøer. De fleste faconer kan vi udklippe eller udstanse, og særlige værktøjer kan fremstilles efter behov. Skiltene kan fremstilles med forudstansede huller eller forsynes med en stærk bagsideklæber.

Trykte skilte. 
Motivet påtrykkes serigrafisk eller digitalt og overfladen lakeres for at beskytte trykket og materialet .
Trykte stålskilte er modstandsdygtigte overfor almindelig slid og rengøring og er en holdbar løsning til både inden- og udendørs formål.

Ætsede skilte.
Motivet nedætses i metaloverfladen, hvorefter der ilægges farve. Alternativt kan nedætsningen fremstå uden farve som en flot kontrast til overfladen. Nedætsningen er i praksis uforgængelig, og resultatet er et yderst modstandsdygtigt skilt til anvendelse inden for alle industrielle brancher.

Lasergravering.
Princippet i lasergravering er en fiberlaser som brænder ned i overfladen. Detaljeringsgraden ved lasergravering er meget høj.
Motivet vil fremstå i sort/mørk nuance og er uforgængeligt. Lasergravering er fordelagtig til både individuelle skilte, forplader etc. samt til mærkning af  f.eks. serienumre og QR koder.

ISO9001:2015

ico

Vi anvender cookies på vores hjemmeside. Mere information

Det er i orden